QuestBack udpeget som én af vinderne af Red Herring Top 100 Europe
Oslo, 2. juni 2010: QuestBack er stolt over at kunne meddele, at virksomheden er blevet udpeget som én af vinderne af Red Herring Top 100 Europe.
Red Herring har offentliggjort sin liste over Top-100-vinderne, der er en anerkendelse til de førende private virksomheder i Europa og en hyldest til de nyskabelser og teknologier, som disse iværksættervirksomheder har tilført deres respektive brancher.
"QuestBack er indbegrebet af den vision, drive og innovation, der kendetegner en vellykket iværksættervirksomhed"
Listen Red Herring Top 100 Europe er blevet et adelsmærke for lovende ny virksomheder og iværksættere. Redaktørerne på Red Herring var de første til at erkende, at virksomheder som Facebook, Twitter, Google, Yahoo, Skype, Salesforce.com, YouTube og eBay på sigt ville forandre vores måde at leve og arbejde på.
"Det var bestemt ikke nogen nem opgave at udvælge de virksomheder, der havde det stærkeste potentiale," udtaler Alex Vieux, udgiver af og administrerende direktør for Red Herring. "Efter en minutiøs gennemgang og diskussion lykkedes det os at afkorte vores liste indeholdende adskillige hundrede kandidater fra hele Europa til listen over Top-100-vinderne. QuestBack er efter vores overbevisning indbegrebet af den vision, drive og innovation, der kendetegner en vellykket iværksættervirksomhed. QuestBack kan godt være stolt over at være kommet så vidt, for konkurrencen var benhård."
Til grund for sin bedømmelse af virksomhederne lagde Red Herrings redaktionskomité både kvantitative og kvalitative kriterier som f.eks. regnskabsmæssigt resultat, teknologisk nyskabelse, ledelseskvalitet, strategi og markedsandel. Denne bedømmelse af potentialet blev suppleret med en gennemgang af historik og status for iværksættervirksomhederne sammenlignet med lignende virksomheder inden for samme branche. På den måde blev Red Herring i stand til at filtrere "støjen" fra, så der fremkom et værdifuldt instrument til at afdække og anbefale de mest lovende ny forretningsmodeller i Europa.
Flere oplysninger om Red Herring Award
Pressekontakt:
Daniel Vadet Hansen, marketingdirektør
Tlf.: +47 9822 1747
daniel@questback.com
QuestBack AS er Europas førende leverandør af enterprise feedback management (EFM) og internetbaserede undersøgelser – værktøjer til udvikling af kundeforhold gennem indhentning og analyse af samt opfølgning på forretningskritiske oplysninger. Vores kunder opnår et bedre regnskabsmæssigt resultat ved at øge tilfredsheden og loyaliteten blandt deres kunder og medarbejdere. QuestBack er en norsk virksomhed med filialer i 17 lande. Hovedkontoret er beliggende i Oslo. Vi betjener aktuelt mere end 3.000 kunder inden for alle brancher.