QuestBack oktober opdatering 2010

Den 3. oktober frigiver QuestBack en ny funktion, der gør det nemmere at administrere brugerne på din QuestBack-konto.

Forbedret administration af brugerne på din QuestBack-konto

Med udgangspunkt i feedback fra vores brugere og brugerpanel arbejder QuestBack løbende på at forbedre brugernes oplevelse af servicen.

Hvornår finder lanceringen sted?

Den nye funktion bliver frigivet i tidsrummet: 07.00 til 19.00 (GMT+2) den 3. oktober. I samme tidsrum vil funktionerne ikke være tilgængelige for hverken brugere eller respondenter. (Vi anbefaler, at man ikke starter en Quest i dagene op til det nævnte tidspunkt, hvor servicen er lukket).

Hvad består forbedringerne af?

Forbedret sikkerhed på din QuestBack-konto
Du vil opleve forbedret sikkerhed på grund af en forbedret håndtering af brugernavn og adgangskode.

Tidsbesparende
De nye rutiner for håndtering af brugernavn og adgangskode kræver mindre manuelt arbejde og mindre behov for kommunikation med QuestBack Support.

Hvordan gør nyheden dit daglige arbejde nemmere?

Superbruger
Tilføj ny bruger
Når superbrugeren opretter en ny bruger, sendes en ”velkomst-e-mail” med log ind-oplysninger automatisk til brugeren, straks efter oprettelsen. Du behøver ikke længere at kontakte QuestBack Support i den forbindelse.

Nulstil adgangskode for eksisterende bruger
Det er ikke længere nødvendigt at kontakte QuestBack Support for dette. Superbrugeren klikker blot på ”Send log ind-oplysninger til bruger”, og de nye log ind-oplysninger sendes til brugeren via e-mail.

Alle brugere
Unikt brugernavn
Ved godkendelse af brugeroplysninger på QuestBack-kontoen, skal brugere vælge et unikt brugernavn. QuestBack anbefaler, at du f.eks. vælger din e-mail-adresse som brugernavn. 

Nemmere adgang til dine log ind-oplysninger
I tilfælde af glemte eller mistede brugernavne og/eller adgangskoder skal brugere ikke længere kontakte QuestBack Support. Kontoens superbruger kan nu nemt give brugerne deres log ind-oplysninger.

Flere oplysninger

Gennem det seneste år har QuestBack-databasen gennemgået et antal større forbedringer, servicen er desuden blevet moderniseret, og informationsarkitekturen forbedret. Udviklingsafdelingen har fået vokseværk og består nu af 21 meget kompetente medarbejdere. For kunderne betyder det kortere udviklingstid for nye funktioner i fremtiden. Det er nogle spændende ting, du kan se frem til i det nærmeste par år!

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte QuestBack Support på support@questback.com eller nærmeste QuestBack-filial.