QuestBack lancerer værktøj til analyse af sociale medier

Oslo, den 8. september 2011: QuestBack, Europas førende udbyder af Enterprise Feedback Management (EFM), øger sin portefølje inden for social CRM (SCRM) med lanceringen af QuestBack Social Insight, der hjælper virksomheder med at få værdi af deres tiltag inden for sociale medier og opnå et bedre kendskab til deres kunder.

I takt med at flere og flere virksomheder tager sociale medier til sig, som et middel til at komme i kontakt med deres publikum, er SCRM et afgørende værktøj til at styre kunderelationerne via sociale netværkssteder som Facebook og Twitter. Anerkendte brancheanalytikere spår, at brugen af SCRM vil vokse hastigt inden for de kommende år. QuestBack overtog med overtagelsen af Globalpark dennes plads i Gartners "Magic Quadrant", der fremgår af Gartners rapport Magic Quadrant for Social CRM offentliggjort i juni 2011.

Forstå dine Facebook-fans

Med QuestBacks Social Insight kan virksomhederne nu få ordentligt indblik i det publikum, de tiltrækker via sociale mediekanaler, således at de kan høste den forretningsmæssige værdi af deres sociale medietiltag. Kunderne får tilbudt et nyt værktøj og professionelle tjenester, der giver en bedre forståelse og segmentering af forbrugernes behov og præferencer, gå i interaktiv dialog om testning og udvikling af nye produkter samt administrere arrangementer og komme i kontakt med en større del af markedet. For Facebook-brugere er der tale om en måde at give feedback på direkte inde fra Facebook.

"Sociale medier spiller en stadig større rolle i nutidens kommunikation mellem brands og kunder. Facebook er en fantastisk kanal til at opbygge brand og giver publikum mulighed for at komme i direkte forbindelse med de virksomheder og produkter, de godt kan lide. Virksomhederne mangler imidlertid stadig at udnytte det fulde potentiale i dette mødested, selvom de måtte have mange tilhængere på Facebook. QuestBack Social Insight åbner for en ny tilgang til at høste håndgribelig forretningsmæssig værdi fra Facebook-fans. Den udledte viden kan nyttiggøres ved udformning af fremtidige dialogtiltag, produktudvikling og brandstrategi," udtaler Ivar Kroghrud, administrerende direktør for QuestBack.

 "QuestBack Social Insight giver virksomhederne mulighed for at indsamle data fra Facebook-fans, opnå et bedre kendskab og gå i dialog med dem på en bedre og mere kontrolleret måde. Vi finder det virkelig spændende at bygge bro mellem den sociale medieverden og Enterprise Feedback Management, så vores kunder kan tage det næste skridt i retning af en forbedret kundeoplevelse ved hjælp af sociale netværk," afslutter Ivar Kroghrud, administrerende direktør for QuestBack.

QuestBacks Social Insight rummer en banebrydende kombination af et professionelt system til Feedback Management og en løsning til dataindsamling fra Facebook-fans og -besøgende. Det indeholder desuden en feature til at hente Facebook-brugeres profildata, der sammen med brugernes direkte feedback tilføjer en ekstra dimension til dataanalyse, kommunikation og kampagnestyring.

Produktet er en udvidelse af QuestBacks EFM-tjeneste og vil blive lanceret som et særskilt modul. Det vil blive tilbudt QuestBacks kunder på alle QuestBacks 17 globale markeder. Globalparks lancering tidligere på året af QuestBack Social Insight til store virksomheder blev en overvældende succes, og med QuestBacks lancering bliver dette stærke SCRM-værktøj tilgængeligt for alle QuestBacks kunder.

QuestBack Social Insight Webinar

QuestBack er vært for et webinar den 6. oktober 2011 kl. 15.30-16.00 CET (sommertid), hvor der vil blive givet mere detaljerede oplysninger og fremlagt cases – tilmelding:
www.questback.com/free-webinar-social-insight- 06oct-2011

 

Daniel Vadet Hansen, Marketing Director
Tel: +47 98221747
daniel@questback.com

QuestBack AS er Europas førende leverandør af enterprise feedback management (EFM) og internetbaserede undersøgelsesløsninger – værktøjer til udvikling af kundeforhold gennem indhentning og analyse af samt opfølgning på forretningskritiske oplysninger. QuestBacks kunder opnår et bedre regnskabsmæssigt resultat gennem øget tilfredshed og loyalitet hos kunder og medarbejdere. QuestBack blev stiftet i 2000, begyndte at give overskud allerede med udgangen af 2001 og har siden da præsteret tocifrede vækstrater. Virksomheden har hovedsæde i Oslo og filialer i 17 lande. QuestBack betjener mere end 5.000 kunder inden for alle brancher, herunder Volvo, Ernst & Young, Coca-Cola og Microsoft.