3. oktober 2011 – QuestBack, den førende virksomhed i Europa inden for Enterprise Feedback Management (EFM), er blevet anerkendt for sin markedsposition i to højt estimerede analyser, der begge er offentliggjort i løbet af de seneste uger. Først blev den førende EFM-leverandør Globalpark anerkendt som nicheaktør i Gartners Magic Quadrant for social CRM, 2011 (1), endda inden det blev opkøbt af QuestBack og integreret i virksomhedens drift. Vurderingen blev hurtigt fulgt op af Gartner-analytikeren Jim Davies med hans omtale af QuestBacks opkøb af Globalpark under overskriften ‘QuestBack Acquires Globalpark to Strengthen European EFM Leadership’, 2011 (2).
QuestBacks nylige opkøb af Globalpark og lanceringen af værktøj til social CRM er en yderligere styrkelse af virksomhedens tilbud til kunderne
I Gartners Magic Quadrant-rapport for social CRM (2011) bliver leverandører evalueret ud fra kriterier, der måler deres evne til at præstere, hvilket bliver holdt op mod produkt/service, overordnet anvendelighed, salg/prisfastsættelse, markedstilpasning, referenceliste, marketingaktiviteter og kundeevaluering.
Ifølge rapporten er den store opmærksomhed omkring sociale applikationer grundet salgs-, marketing- og kundeserviceafdelingerne eksploderet over de sidste to år, efterhånden som selskaberne har implementeret sociale applikationer – både på forsøgsplan og af taktiske hensyn.
I rapporten står der endvidere, at succesrige leverandører af social CRM vil give mærkbare fordele til virksomheder og samfundet, fordi flere brugere kan få adgang til salgs-, marketing- og kundeserviceprocesser samtidig.
Gartner forventer, at indtjeningen på markedet for social CRM når op på over 1 milliard USD ved udgangen af 2012 mod ca. 525 millioner USD i 2010.
Globalpark er blevet anerkendt som nicheaktør i Magic Quadrant for social CRM. Ifølge Gartner leverer nicheaktører effektiv, fokuseret teknologi, de forstår skiftende markedsdynamikker, og de arbejder med at udvikle deres produktevner.
Efterfølgende har Gartner-analytikeren Jim Davies i ‘QuestBack Acquires Globalpark to Strengthen European EFM Leadership’, 2011 (2), givet udtryk for, at EFM-markedet er kommet hurtigere ind i en konsolideringsfase, der vil fortsætte i de næste 18 måneder, og at interessen for EFM fra associerede softwaremarkeder som f.eks. CRM er begyndt at blive større.
Han skriver endvidere, at sælgere søger at differentiere sig på forskellige faktorer såsom geografisk dominans, brancheekspertise, social placering, analytisk kompleksitet og konsulentvirksomhedens overlegenhed.
Jim Davies anfører, at EFM er et spændende investeringsområde inden for mange organisationer, og de fleste softwareleverandører, der er involveret i markedet for kundefeedback, har en tilvækst på over 20 % om året. Virksomheder er i stigende grad interesserede i værktøjer, der kan fange, analysere og handle på baggrund af kundefeedbackdata fra forskellige undersøgelsesmedier.
Ivar Kroghrud, CEO hos QuestBack, udtaler: “Det er en stor glæde for os, at Gartner har anerkendt Globalpark som nicheaktør inden for social CRM. Med QuestBacks nylige opkøb af Globalpark er vores muligheder for sociale medier og social CRM blevet styrket. Vores kunder vil uden tvivl få direkte gavn af dem, netop fordi de kan indfange de sociale kunders stemme, og fordi de går hånd i hånd med vores eksisterende EFM-tilbud.”
(1) Gartner, Inc. “Gartner Magic Quadrant for Social CRM, 2011,” Adam Sarner et al., 25. juli 2011
(2) Gartner, Inc. “QuestBack Acquires Globalpark to Strengthen European EFM Leadership, 2011,” Jim Davies, 22. august 2011
Om QuestBack
QuestBack-koncernen er Europas førende leverandør af Enterprise Feedback Management (EFM) og en af de fem største EFM-leverandører i verden. QuestBack leverer panelløsninger, løsninger inden for onlineundersøgelser og social CRM, internetbaserede tjenester til udvikling af relationer gennem indsamling og analyse af samt opfølgning på forretningskritiske oplysninger. QuestBacks kunder får bedre regnskabsmæssige resultater gennem øget tilfredshed og loyalitet hos kunder og medarbejdere. QuestBack blev stiftet i 2000 og har siden da præsteret tocifrede vækstrater. Virksomheden har hovedkvarter i Oslo, Norge, har datterselskaber i 7 lande og kontorer i i alt 17 lande og servicerer mere end 5.000 kunder i alle sektorer og brancher, herunder Volvo, Ernst & Young, Coca-Cola, Microsoft og Bosch.
Om Globalpark
Globalpark leverer software til social CRM, panel communities og undersøgelser, som kan bruges af organisationer til tværgående styring af vigtige oplysninger. Organisationer, der opsamler feedback og følger kunders, medarbejderes og partneres synspunkter online eller via mobile og sociale kanaler, får en større indsigt og kan dermed tage bedre forretningsbeslutninger. Med indflydelsesrige fortalere, der udstyres med de nødvendige værktøjer, får organisationerne et godt omdømme og større udbredelse. Globalpark, som blev stiftet i 1999, leverer tysk udviklet software, der bliver testet globalt på førende varemærker og markedsundersøgelsesinstitutter, herunder: Continental, Daimler, General Mills, GfK, IDG, Nintendo, Sony Music, TNS og Bosch.
Om Magic Quadrant
Gartner Inc. fik i 2011 ophavsret på Magic Quadrant, som kan anvendes med tilladelse. Magic Quadrant er en grafisk afbildning af en markedsplads på et givent tidspunkt og i en given periode. Magic Quadrant viser Gartners analyse af, hvor sikkert leverandører bliver målt på kriterierne for den pågældende markedsplads som defineret af Gartner. Gartner fremhæver ikke nogen af de leverandører, produkter eller tjenester, der er afbildet i Magic Quadrant, og anbefaler heller ikke teknologibrugere kun at vælge leverandører i ”leder”-feltet. Magic Quadrant er alene tænkt som et forskningsredskab og ikke som et specifikt styringsredskab for beslutninger. Gartner fraskriver sig alle eksplicitte og implicitte garantier for denne forskning, herunder alle garantier for salgbarhed eller egnethed til et særligt formål.