2009 i en nøddeskal
Februar 2010: Da vi nu har taget hul på 2010, vil vi gerne benytte lejligheden til at kigge tilbage på 2009 og nogle af de interessante ting, der skete for QuestBack i året, der gik.
Fortsat vækst i QuestBack
Det var et barsk år for mange, så det er ikke uden en vis stolthed, at QuestBack kan melde om fortsat vækst og udvikling i 2009 – som det har været tilfældet hvert år siden grundlæggelsen i 2000.
- 534 nye kunder valgte os i 2009
- Vi havde i alt 3.175 kunder ved udgangen af 2009
- 86 % af vores kunder fortæller, at de sandsynligvis vil anbefale os til andre*
Vi er meget taknemmelige for vores kunders feedback. Vi lover at blive ved med at arbejde hårdt på at leve op til tilliden og løbende tilbyde forbedrede produkter og ydelser til Enterprise Feedback Management (EFM).
Feedback Management – vigtigere end nogensinde
2009 viste, at flere virksomheder end nogensinde før har erkendt værdien af at gå i dialog med deres interessenter – kunder, medarbejdere, partnere, investorer m.fl. For tiden er vi alle underlagt et udfordrende forretningsmiljø, som har gjort indhentning af forretningskritisk feedback til en nødvendighed. Feedback management er blevet et uundværligt led i mange virksomheders løbende processer. Antallet af offentliggjorte "quests" (QuestBack-undersøgelser) steg med 20 % fra 2008 til ultimo 2009, hvilket illustrerer den øgede fokus på indhentning af feedback i almindelighed. Men det er endnu mere interessant at konstatere, at brugen af QuestBacks Act-funktioner er steget med hele 45 % i løbet af 2009. Det viser tydeligt, at virksomhederne ikke længere nøjes med at indhente feedback, men at de nu også går i dialog med deres kunder og reagerer på de indhentede oplysninger.
Rekordstor interesse for QuestBacks ekspertise
Vores kunder viser stadig større interesse for at udvikle deres egne kompetencer inden for feedback management ved at trække på vores ekspertise gennem kvalitetsaudit af undersøgelser, uddannelse, internetseminarer og interne workshops. Stadig flere virksomheder vælger QuestBack som en solid, fremadtænkende partner inden for enterprise feedback management (EFM). Vi tilbyder ikke blot en internetbaseret undersøgelsesløsning, men også den ekspertise og vidensoverførsel, der er nødvendig for, at vores kunder kan få fuldt udbytte af deres QuestBack-abonnement. QuestBack gør det muligt for virksomheder at opfylde og overgå deres kunders forventninger og øge kundefastholdelsen ved at indhente og analysere kundetilbagemeldinger og handle derefter.
Hvad kan QuestBacks kunder vente sig af 2010?
Vi arbejder konstant på at forbedre vores produkter og ydelser. Derfor vil vi også i 2010 fortsætte med at investere og tilføre ressourcer til forskning og udvikling, kundesupport og kundekommunikation. Generelt vil vores kunder komme til at opleve løbende kvalitetsforbedringer over hele linjen, bl.a. i form af endnu større fokus på kundernes behov samt lanceringer af spændende produktopgraderinger og opdaterede ydelser.
* QuestBacks kundeundersøgelse 2009